Siden 1938 har en stadig voksende flåde af tog, lastbiler og trailere hos Dania Connect forbundet de skandinaviske containerhavne med start- og slutdestinationer for oversøisk gods.
Hver eneste last bliver håndteret og transporteret med den nødvendige præcision – og med dokumenteret ansvarlighed i forhold til klima, miljø, sikkerhed og arbejdsvilkår.
I et kvart århundrede løb der lyseblåt blod i vores virksomheds årer. Et arvegods, der fortsat definerer os i både holdning og handling.
Hos Dania Connect er alle veje derfor brolagt med rettidig omhu – og nutidig omtanke.
Ejerne af Dania Connect
Group CEO Frank Hjortekær-Jensen (foto) ejer 50,1% af moderselskabet bag Dania Group, mens de resterende 49,9% ejes af den danske kapitalfond Blue Equity. I 2012 overtog Frank ejerskabet af Dania Connect A/S (dengang Dania Trucking A/S) fra A.P. Møller – Mærsk Gruppen ved et management buyout, mens Blue Equity købte sig ind i virksomheden i 2022. Herudover har hele ledelsen samt størstedelen af medarbejderne en ejerandel i Dania Group.
Frank har en lang erfaring fra transportbranchen, ligesom en lederuddannelse fra årene under den lyseblå stjerne stadig skinner igennem i flere aspekter af driften. Ikke mindst når det gælder kvaliteter som omhu, omtanke og forretningsmoral.
Fakta om Dania Connect
En lang historie. Kort